Der er kommet en forbedret og samlet udgave af TEKSTFORSTÅELSEN, tryk HER

 

Ordforklaringer til sagproanalysen


abstraktion, uden direkte kontakt med virkeligheden, overbegreber.
ad-hominem-argumenter, argumenter rettet mod en afsender i stedet for en sag.
afbildningsmodeller, måder at beskrive en sag, beskrivelsesmønstre.
afhandling, som regel en større videnskabelig tekst, der frembringer ny viden om et område.
afsender, person der laver en tekst, film o.a.
allusion, skjult henvisning til kendt tekst (bør ikke forekomme i sagprosa).
ambitioner, lyst til at udnytte egne muligheder fx muligheden for at deltage i det demokratiske samfunds debat
analysemodellerne, systemer af spørgsmål man kan stille til en tekst, som således ved deres besvarelse afslører noget om teksten
arbitrær, tilfældig
arbitrær ideologikritik, kritik af den tankegang, der er i en tekst, på baggrund af anden valgt tankegang.
autoritetsargumentet, argument der baserer sig på afsenderens autoritet alene.
banalitet, noget enhver i meddelelsessituationen allerede kender.
begyndelsesaksiomer, påstande der danner grundlag for resten af logikken.
besjæling, svag levendegørelse af ting.
blikfang, det element i reklamen der først fanger opmærksomheden.
cirkelslutningen, argumentation der går i kredsløb, påstår det der skal bevises.
consensus-teorien, indbyrdes overensstemmelse i bedømmelse af virkeligheden.
de religiøse imperativer, forventninger til religiøse mennesker.
definition som argument, afgrænsning og bestemmelse af et ords eller begrebs betydning.
demokrati, folkestyre.
demokratur, tilsyneladende folkestyrer, men de 50.01 % stemmeflertal bruges til groft at undertrykke og tilsidesætte de 49.9% af borgerne.
denoterer, det præcise objekt som et ord betyder, præcis ordbetydning. Fx ordet hest denoterer det bestemte dyr, men ordet krikke har desuden et negativt ladet vedhæng, der kaldes en konnotation.
det kategoriske imperativ, det absolut bydende (samvittigheden)
det skjulte curriculum, det står ikke skrevet i læseplanen alligevel indlæres det.
diskurs, argumentation/ræsonnement åbent lagt frem i alle detaljer med åbent sind dvs. villighed til at bøje sig for det stærkeste argument, drøftelse.
disposition, udkast til ordning af skriftligt arbejde.
eksplicit, udfoldet, forklaret, tydeligt og klart fremstillet, så alle kan forstå det.
emotivord, følelsesladede ord, holdningsord.
entydigt, fremstillet så det kun kan forstås på én måde.
epik, fortællende, berettende, fremadskridende
etiske regler, regler om moral, regler om godt og ondt.
feudalsamfund, ca 900 - 1250 en samfundsform fra Middelalderen, hvor de lokale herremænd ud fra deres borge styrede et lokalområde med bønder og andre lokale folk. Herremændene stod under en konge eller kejser, men i feudaltiden lå den reelle magt ude hos herremanden eller fyrsten.
faktion, blanding af sagprosa og skønlitteratur.
falsificere, at modbevise noget.
fiktion, opdigtet litteratur
genese, oprindelse
geografiske kode, kode der angår et elements placering i forhold til andre elementer.
geometriske kode, stregers retning og form.
gestik er håndbevægelser.
hypotetese, foreløbig teori
ideologi, samlet systematisk tankesæt om virkeligheden.
imperativ, bydeform, noget bydende, noget der kræves.
implicit, indforstået, kan kun forstås af bestemte mennesker, der ved noget i forvejen.
identifikation, hvis man identificere sig med et andet menneske, drømmer man sig over i det andet menneskes sted. Hvis man identificere et menneske, kan man fortælle, hvad det menneske hedder, hvor det bor, hvordan det ser ud etc.
kapitalistisk, samfund med den borgerret at kunne besidde privat kapital og eje jord, maskiner m.v.
kategorier, sagposaens genrer
kildekritik, kritik der beskæftiger sig med dokumentes ægthed.
kohærensteori, sammenhæng, direkte sammenhæng mellem udsagn og virkeligheden.
kommunikation, samspil, samtale, overførsel af tanker fra en person til en anden.
kommunikativ måde, man løser problemer via samtale frem for vold
komparativ ideologikritik, sammenligning mellem det hævdede formål og det fremanalyserede formål.
kompleksitet, noget der er sammensat af mange enkeltdele, noget der derved kan virke uoverskueligt.
konnotation, den negativt eller positivt ledende del af et navneord.
kontekst, sammenhæng.
kontroversielle spørgsmål, spørgsmå der ikke er almindelig enighed om.
kritisk rationalisme, videnskabelig retning, der mener, at det er bedre at søge at modbevise en teori end at søge den bekræftet et utal af gange, da dette ikke giver det endelige bevis alligevel.
kromatiske kode, farvekoden.
livsfilosofi, etik, holdning, tankesæt, der fremhæver en bestemt måde at leve på.
logiske positivisme, retning der mener at visse naturvidenskabelige lovmæssigheder er bevist og at udsagn, der ikke kan bevises, er meningsløse.
logo, varemærke.
lovlydighedskravet, krav om at holde loven.
lukket kommunikation, kommunikation der ikke udtrykker sine argu-menter og dermed grundlaget for drøftelsen. Er baseret på påstande.
lykkeargumentet, hævder at modtageren bliver lykkelig.
lyrik, stillestående, beskrivende.
magtfri kommunikation, kommunikation der ikke undertrykker modpar-ten og foregår under frie forhold.
mangelsituation, at mangle noget fx mad er en mangelsituation.
manipulation, bevidst at styre folk i en bestemt retning, som de ikke ville have accepteret ved et frit og klart valg.
menneskesyn, siger noget om hvordan man betragter menneskets natur og rolle.
mimik er ansigtsudtryk, minespil og fagter. Münchausen-trilemmaet, tri betyder tre, tre argumenter der ligesom Münchusen søger at trække sagen ud af dyndet, ved at trække sig selv op i håret, der kommer altså ikke saglige argumenter frem.
målgruppen, den gruppe man henvender sig til.
non Seguitur-konklusionen, at nå frem til noget der ikke er basis for i argumenterne.
næveargumentet, "hvis du ikke vil høre må du føle."
objektiv, upartisk, saglig, undgå at iblande sin egen holdning, frem-stille sagens oprindelig form og logik.
overgeneraliseringen, at gå fra et tilfælde til mange eller alle, uden den fornødne argumentation.
overkvalificeret inkompetance, man lever så meget i egen begrebs-verden, at man ikke kan kommunikere med andre på et lavere abstraktionsniveau.
paradigme, større system af teorier, fakta og påstande.
pluralis, flertal
pluralistisk samfund, et demokratisk samfund, hvor mange meninger og synspunkter lever side om side ideelt set i tolerence og medforståelse.
politiske imperativer, almene krav fra befolkningen til potikeren.
postulat, ubevist sætning, der hævder et eller andet.
primær brugsværdi, det tingen reelt indeholder af kvaliteter, der kan gavne modtageren.
primære behov, grundliggende behov, behov der kommer i første række fx de nederste lag i Maslows behovspyramide: Mad, drikke, husly, varme, hvile.
prioritering, beslutning om hvad der skal gøres mest ud af - have forret - i forhold til andre emner.
påstande, udsagn om virkeligheden, der ikke beviser noget i sig selv.
referencer, henvisninger.
ræsonnement, veldokumenteret tankerække fra påstand til konklusion.
retorik, måden ordene udtales på: hurtigt, langsomt, høj stemme, tydeligt eller sløret.
sagprosa, også kaldet faglitteratur, non-fiktion eller ikke-fiktiv tekst, hævder at beskrive, fortælle, berette, spørge, foretage en handling, eller referere noget sandt, noget ikke-opdigtet, noget virkeligt
science-fiction, fremtids- og videnskabsorienteret novelle/roman.
sekundær brugsværdi, det man loves varen giver, men som intet har med varens reelle værdi at gøre.
selektion, udvælgelse.
skønlitteratur, litteratur, der hævder at være opdigtet
stemme, Den Danske Grudslov giver enhver borger over 18 ret til at stemme ved folketingsvalg, såfremt man er ved sin fornufts fulde brug dvs ikke er umyndiggjort.
subjektiv, set gennem egne fordomme, holdninger m.v.
syllogisme, argument baseret på sprogets egen logik.
talehandling, at udføre en handling gennem tale fx "Jeg erklærer jer gift."
tertiære, tredie klasses
typografi, skriftens størrelse og type, sideopsætningen o.l.
verifikation, bevisførelse med undersøgelser, logik, eksempler, bekræf-
tigelser og vidner.
æstetiseret, forskønnet, gjort smukkere end i virkeligheden.


Litteraturhenvisninger


Litteraturhenvisninger for skønlitterær fortolkning

Albeck, Ulla: Dansk stilistik. Gyldendal, København, 1973
Christensen, Folmer: Literaturleksikon. Gjellerup, 1969, Odense, Danmark.
Hansen, Ib F. m.fl. red. : Litteraturhåndbogen. Gyldendal, 4. udg. 8. oplag 1995. København, Danmark.
Henriquees, Alf: Litteratur forstaaelse. Jespersen og Pios forlag, 1969, København.
Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark.
Kjøller, Klaus: Sprogbrugsbegreber. Borgen, 1975, Danmark.
Lund, Anne Katrine og Marianne: Gør tanke til tekst. Grafisk, København, 1993.
Moe, Bjørn: Sceniske Tekster III. Nyt Nodisk Forlag, Arnold Busck, 1971.
Schiødt, Hans Jørgen: Kommunikation og litteratur. Gyldendal, Haslev, 1972.
Svendsen, Erik: Hvordan det? - Om glæden ved tekstanalyse. Gyldendal, 1994, Tønder, Danmark.
Svendsen, Hanne Marie: På rejse ind i romanen. Munksgaard, København, 4. oplag, 1973.

Skønlitteratur og anden faglitteratur brugt i eksemplerne

Adams, Richard: Kaninbjerget. Borgens Forlag, Danmark, 1975.
Ditlevsen, Tove: Barndommens gade
Folkevise: Lave og Jon.
Golding, William: Fluernes Herre. Gyldendals Tranebøger, 2.udgave 8. oplag, Scotland, 1977.
Grimm: Konen i Muddergrøften.
Kierkegaard, Søren: Enten-Eller. 1843, København.
Saint-Exupéry, Antoine de: Den lille Prins. Lindhardt og Ringhof,4. udgave 5. oplag, Viborg, 1986.
Tolkien, J.R.R.: Ringenes Herre.

Litteraturhenvisninger til litterære metoder

Brandt-Pedersen, Finn : Metode bogen. Nøgleforlaget, Skive,1980.
Chr.Jørgensen, John: Litterær metodelære. Borgen, København, 2. udgave 1974.
Jensen, Johan Fjord: Den ny kritik. Berlingske.
Kjær, Kristian og Skovsbo, Henrik: Introduktion til  litteratur kritisk metode. Hans Reitzel, Viborg, 1973.
Kristensen, Sven Møller: Digtningens teori. 1968.
Kristensen, Peter Søby: Litteraturteori. 1976
Winge, Mette, og Andreasen, Uffe: Litteraturkritikkens metoder. Kritiske tekster 1, 1972.

Litteraturhenvisninger for sagprosaanalysen

Alexander, M. Grovr: Logic and Argumentation. Theo. Gaus' Sons, inc., Brooklyn, N.Y., U.S.A., 1968.
Andersson, Jan & Furberg, Mats: Sprog og påvirkning. 154 sider,Nyt Nordisk forlag, København, 1972.
Armstrup, Peter: Reklamens virkelighed og vores. Grafisk forlag.
Austin, J.L.: "Performative Utterances," Philosophical Papers, 2nd ed.,
J.O. Urmson ang G.J. Warnock, eds. Clarendon Press, 1970, pp.233-252. (Fra Fogelins appendix.) U.S.A.
Detlef, Claus: Bogen om sagprosa. Dansklærerforeningen, 1988.
Douglas, Walton N: Informal logic. A Handbook for critical
argumentation. Cambridge University Press, New York,1989. U.S.A.
Fogelin, Robert J.: Understanding arguments. Harcourt Brace Jovanovich, Inc., 1978, New York, U.S.A.
Espersen, Jon: Logik og argumenter. Hans Reitzels forlag, 1975.
Garodkin, Ib og Garodkin, John:Håndbog i politik. Mølners forlag.
Hielmcrone, Harald v.: Etisk Argumentation. Berlingske leksikonbibliotek, Viborg,1975.
Jacobsen, Bo m.fl.: Videnskabsteori. Gyldendal, 1979, Danmark.
Katzenelson, Boje: Vejledning i affattelse af universitetsopgaver og videnskabelige arbejder. Dansk psykologisk forlag, 2. rev. udgave 1988, Slangerup, Danmark.
Kjøller, Klaus:

Kohlberg, Lawrence: Essays in moral development vol I. The  philosophy of moral development, 428 s. Harper & Row, Publishers, New York, 1981.
Krag, Helge & Pedersen, Stig Andur: Naturvidenskabsteori. Nyt Nordisk Forlag. 1981, Viborg, Danmark.
Kristensen, Peter Søby: Kommunikation. Gyldendal, 1974. Haslev.
Larsen, Finn Dalum: Begrebet saglighed. Individuelt emne i dansk liniefag. Ikke-udgivet manus. N. Zahles Seminarium,1979.
Larsen, Peter Harms: Faktion. Dansklærerforeningen, 1990, Viborg.
Lund, Erik, Phil, Mogens og Sløk, Johannes: De Europæiske ideers historie. Gyldendal, 1973.
Lûbcke, Poul: Politikens filosofi leksikon. Politikens forlag, Kastrup, 1983.
Marquardt, Ole: Dannelse til myndighed. Om den herredømmefri kommunikation hos Jürgen Habermas. Aarhus Universitetsforlag, 1987, Aarhus.
Nørager, Troels: System og livsverden. Habermas' konstruktion af det moderne. Forlaget Anis, Aarhus Universitet, 1.udg. 3. oplag, 1989.
Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre I-II (saglig beretning). Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. a
Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre III (saglig beskrivelse). Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. b
Nørreslet, Paul: Sagprosaens mønstre IV (saglig meningstilkendegivelse). Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. b
Nørreslet, Paul: Essay som kategori. Ikke-udgivet manus, 1974/75 N. Zahles seminarium. d
Næss, Arne: Filosofiens historie. Stjernebøgernes Kulturbibliotek, 1967, København.
Pastenack, Jakob & Skyrum-Nielsen, Niels: Fundamental Kildekritik. Gad, København, 1973.
Popper, Karl R.: Kritisk rationalisme. Nyt Nordisk forlag, København, 1973. Danmark.
Schelderup, H.K. & Winsness, A.H.: Den europæiske filosofi. Det Scønbergske forlag, København, 1966, 2. oplag.
Schødt, Hans Jørgen: Kommunikation. Gyldendal, 5. oplag, 1972.
Tjelesen, Peter: Dansk introduktionsbog. Ålykke, 2. udgave, Horsens, 1986.
Verdens Religioner af Politikens forlag.

Tekster til sagprosaanalysen

Christensen, Christian: En rabarberdreng vokser op. Hans Reitzels forlag, 1961, København, Danmark.
Elevstil, 7. klasse, pige: Fordele og ulemper ved at bo i byen. Fra Hans
Jørgen Schiødt: Børnestile. Gjellerup, 1976.
Elevstil, 8. klasse, pige. Overtro og varsler.
Günther, Hans: Rassenkunde des Deuthchen Volkes. Berlin, 1938.Citeret fra Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972. Af: Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66.
Hitler, Adolf: Min Kamp.
Holst, Johannes: Fra: Geografi med Billeder, Menneskene. 1907.
Månedshæftet: Holger Danske. April, 1913.
Orwell, George. 1984. Gyldendals Tranebøger, Viborg, 1980.
Platon: Sokrates` forsvarstale. Gyldendal, 1929, København.
Reflex vol. 1-3, Gyldendal, 1973
Taine: En Karakteristik af den latinske og gothiske Race, Uforanderlige
Aarsager. Fra: Håndbog i verdenslitteratur. Gads forlag, 2. udgave,København, 1966.
Vold, Ragnar: Tyskland Marcherer. Nyt Nordisk Forlag, 1934.Citeret fra Problemer omkring nazismen i Tyskland frem til 1940. Gyldendal, 1972. Af: Sørensen, Erik Ingemann m.fl. s. 66-67.